Vi skal investere i den næste generation, og det skal ske gennem en madordning på Aalborg Kommunes folkeskoler. Det mener byrådsmedlem Ole Risager (DF), der kæmper aktivt for en madordning på kommunens regning.
Af Alexander Thorup Jensen
”Det er den næste generation, der skal drive samfundet videre, og det bliver svært, hvis man er overvægtig på grund af usund mad”.
Udmeldingen kommer fra Ole Risager, byrådsmedlem for DF og medlem af Sundheds- og Kulturudvalget i Aalborg Kommune.
Baggrunden for forslaget er at øge sundheden blandt de unge i folkeskolerne, så kommunen på sigt kan øge folkesundheden og skabe gode spisevaner samt spare samfundet for store omkostninger i Aalborg Kommune.
Der skal spares på børnepengene og kunst og kultur
For at rejse penge til projektet vil Ole Risager (DF) fratage børnepengene for de rigeste i kommunen. Desuden skal der spares på kunst og kultur i Aalborg Kommune.
”Når børnene får dårlige madvaner allerede i en ung alder, er de svære at slippe, og så følger de dem resten af livet. Selvfølgelig er der nogle, der vender vanerne. Men i princippet skal vi have alle med”.
Forslaget møder dog modstand fra Lars Peter Frisk (V), der sidder i samme udvalg og byråd i Aalborg. Han mener ikke, at det er kommunens ansvar at styre, hvad folkeskolebørn spiser. Han peger i stedet på motion som et centralt element.
”Man skaber de bedste kostvaner i hjemmet. Det er hjemmets og forældrenes ansvar og opgave, ikke kommunens”.
Stor, men vigtig, omstilling
Ole Risager forventer, at det kan tage 5-10 år, før den optimale madordning er etableret. Men det er en nødvendighed, mener han.
”Når jeg ser i unge menneskers madkasser eller kommer ud i boderne på skolerne, så er det pizza, sodavand og pølsehorn, der drikkes og spises. Man kan ikke leve af to pølsehorn i ret lang tid. Så kan man lige så godt servere McDonald’s-mad, og det er heller ikke sundt”.
Han forventer, at en madordning vil koste omkring 400 kr. om måneden pr. barn. Ole Risager håber at kunne sende madordningen i udbud hos private virksomheder, men der findes stadig udfordringer i forslaget.
”Det bliver blandt andet svært med enkeltanretninger, fordi der er befolkningsgrupper, der for eksempel ikke spiser svinekød. Så vi må lave noget variation, så vi kan få alle med”, udtaler han.
Ekspert: Kosten vægter utroligt højt
I en rapport fra Vidensråd for Forebyggelse fra 2018 konkluderes det, at overvægt og svær overvægt i barndommen øger risikoen for overvægt og svær overvægt i voksenlivet. Det anslås, at op mod 70% af de overvægtige børn forbliver overvægtige som voksne.
Ifølge Per Nielsen, der er personlig træner og kostvejleder, kan årsagerne til fedme blandt børn være social arv og for let tilgængelighed til usunde varer, og det går primært ud over bestemte befolkningsgrupper.
”Jeg ser det generelle problem i, at børn spiser for usundt. Vi ser en stigende usund tendens i visse befolkningslag. Vi kan ikke skære alle over én kam. Men i forhold til vores oplysningskampagner har vi svært ved at ramme den lavere sociale klasse”.
Madpakke er også lærernes ansvar
Tendensen bakkes op af Donna Jensen og Pia Barkholt Nielsen, der underviser henholdsvis 0. klasse og mellemtrinet på Gistrup Skole. Her kan de godt mærke forskel på, hvad der puttes i madkasserne.
”Der er nogle ressourcestærke forældre derude, og det kan vi godt mærke på madpakken”, siger Donna Jensen. Pia Barkholt Nielsen fortsætter:
”Vi kan se på elever, der spiser pølsehorn og riskiks med chokolade, at de giver mere uro, har kortere koncentration og bliver hurtigere trætte – der kommer en stemning af ikke at orke tingene”.
Hun mener samtidig, at det også er lærernes opgave at blande sig i, hvad eleverne får at spise, hvis det påvirker undervisningen.
Donna Jensen ser dog en fordel i, at børnene i de små klasser stadig får egen madpakke med. Fuldfører man forslaget, håber hun, at det kun bliver et mellemmåltid i form af en grovbolle og et stykke frugt.