I november 2018 udsendte Aalborg kommune en pressemeddelelse med titlen ”Fælles fodslag om vedtagelse af anlægslov for 3. Limfjordsforbindelse i 2021”. Dog fortæller folketingskandidater fra Enhedslisten og Alternativet, at de blev bedt om at forlade det møde, hvorpå det fælles fodslag blev fundet.
Af Lucas Carn 14/03/2019
Den 30. november 2018 havde borgmesteren i Aalborg, Thomas Kastrup-Larsen, indkaldt til et møde imellem de nordjyske borgmestre, regionsrådsformanden, nordjyske folketingsmedlemmer og Regionalt Industri Politisk Udvalg. Mødet skulle være en drøftelse af finansieringen af en 3. Limfjordsforbindelse. Peder Hvelplund, daværende folketingskandidat for Enhedslisten, var til stede ved mødet, men oplevede
hurtigt, at der ikke var plads til at være imod forbindelsen.
”I starten af mødet kan folk tage ordet, og jeg bidrager selvfølgelig her med mine synspunkter. Herfra tog man beslutningen om, at det kun var væsentligt, at de der skulle drøfte sagen, var folk som gik ind for Egholmsforbindelsen,” siger Peder Hvelplund (Ø).
Den 3. Limfjordsforbindelse er igen aktuel, da regeringen i går, onsdag, fremlagde et nyt trafikforlig. I forliget bliver der afsat 6,6 mia. kr. til at bygge en ny forbindelse over Egholm i Limfjorden.
En præmis for at deltage
Susanne Zimmer, folketingskandidat for Alternativet, var også til stede til mødet den 30. november 2018. Hun fortæller, hvordan selve præmissen for at deltage i mødet var, nemlig at man bakkede op om en Egholmsforbindelse.
”Vi skulle finde ud af, hvem der ville samarbejde om Egholmsforbindelsen. Så skulle de, der var for forslaget, række hånden op og markere, om de var med på det. Det var hverken Peder eller jeg, så der blev besluttet, at de, der ikke ville være med til at snakke om finansieringen af Egholmsforbindelsen, skulle forlade mødet,” siger Susanne Zimmer (Å).
Rasmus Prehn, folketingsmedlem for Socialdemokratiet, mener ikke, at kritikken er berettiget. Han peger på det faktum, at folketinget indgik et forlig i 2014, hvori en forbindelse over Egholm blev besluttet.
”Det vil svare til, at man mødte op og sagde, at man nu ville køre i venstre side af vejen i stedet for højre, og at man ikke vil være med, før man skiftede til venstrekørsel. Beslutningen blev taget for 5 år siden, og derfor kan man ikke blot ændre den nu,” siger Rasmus Prehn (S).
Et demokratisk problem
På trods af at pressemeddelelsen fra Aalborg Kommune påpeger, at ikke alle partier er med i det ”fælles nordjyske fodslag”, så mener Peder Hvelplund (Ø) stadig, at den giver et forkert billede af holdningen i Nordjylland. Han påpeger, hvordan over 10% af nordjyderne ved sidste valg stemte på partier, som er imod en Egholmsforbindelse.
”Det, der irriterer mig i forhold til sagen, er, at man vil prøve at skabe en forestilling om, at det er et enigt Nordjylland, der står bag dette. Der er jo en stor del af befolkningen i Nordjylland, der ikke er enige. Jeg synes, det er en falsk form for enighed, man prøver at signalere, og det er et grundlæggende demokratisk problem,” siger Peder Hvelplund (Ø).
Susanne Zimmer (Å) er enig i kritikken og kalder hele sagen grundlæggende udemokratisk.
”Jeg føler, at demokratiet er under pres, når byrådet vælger at bruge 30 millioner hvert år i 20 år til at finansiere et stykke motorvej, og det gør man efter et kommunalvalg. Man sørgede derfor, at folk ikke kunne stemme ud fra det. Kommunaldemokratiet er under pres,” siger Susanne Zimmer (Å).
Rasmus Prehn (S) påpeger dog, at der på trods af modstand fortsat er bred enighed omkring den nye Limfjordsforbindelse.
”Det er allerede blevet bredt besluttet i folketinget, at man vil have den her forbindelse. Det er kun en marginal gruppe, som er modstandere af projektet, og når man har så mange partier med, så synes jeg stadig, at man kan sige, at der er bred enighed,” siger Rasmus Prehn (S).